​Vet-Teams målsætning er at give landmænd den mest optimale rådgivning om sundhed og produktionsstyring for at opnå de bedst mulige resultater.
​Kontakt os på  tlf: 70 25 74 70

​Artikler

Jernmangel hos pattegrise

I Vet-Team har vi over de sidste år lavet en del hæmoglobinmålinger hos pattegrise.

Hæmoglobinkoncentrationen i blodet måles for at finde ud af, om grisene har et underskud af jern.

Læse mere

Produktionskoncept har givet ny indsigt

Koncept: Bent Graversen, Lemvig, var blandt pilotbesætningerne i Produktionskoncept Slagtesvin. Han har fået mere systematik og fl ere nøgletal ind i sin dagligdag.

Læse mere

Topmoderne anlæg giver topresultater

Frontløber: Søndertoft ved Ulfborg fik en skrækkelig opstart i efteråret 2017, da de indkøbte polte tæt på faring fik ap2. Massiv diarre var næste udfordring, der gav dødeligheder op til 30 procent i farestalden. Nu er produktionen vendt rundt, og bedriften nærmer sig med hastige skridt 40 fravænnende grise pr. årsso.

Læse mere

Grises alder ved fravænning har stor betydning

Ifølge lovgivningen må pattegrise først fravænnes, når de er 28 dage gamle, medmindre soens eller pattegrisenes sundhed og velfærd er truet.

Man må også fravænne grise ned til 21 dages alderen, hvis de fravænnes til en sektioneret, rengjort og desinficeret stald, hvor forholdende er tilpasset grisenes behov med hensyn til varme og klima.

I moderne svineproduktion, hvor der bliver født flere pattegrise, end søerne kan passe, er der behov for at lave ammesøer. Derfor kan det være svært at opnå en høj fravænningsalder på alle kuld, men tidlig fravænning kan have nogle uheldige konsekvenser.

Læse mere

Formalingsgraden er ikke kun vigtig for hjemmeblandere

Formalingsgraden er afgørende for grisens mavesundhed, og det uanset om foderet er hjemmeblandet eller presset i piller fra foderstoffirmaerne. En dyrlæge med mange års erfaring på området vurderer imidlertid,

at fokus på formalingsgraden i færdigfoder hos nogle firmaer er mangelfuld.

Læse mere

Åbent brev til Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen fra de danske svinedyrlæger

Kære Jakob Ellemann-Jensen,

Vi er en gruppe af dyrlæger, som repræsenterer mindst 90 procent af Danmarks praktiserende svinedyrlæger.

Vi skriver til dig for at henlede din opmærksomhed på det urimelige i den aktuelle skærpelse i Fødevarestyrelsens vurdering af transportegnethed af grise til eksport og appellerer til, at du skrider til handling for at få genindført faglig rimelighed i vurderingen i henhold til de gældende regler, der os bekendt ikke er ændrede.

Grise i en tilstand, der indtil 1. januar uden problemer kunne transporteres, udløser aktuelt et hav af politianmeldelser. Det øger imidlertid ikke velfærden for grisene.

Læse mere

Afstem formalingsgrad af kornet på partikelstørrslen i tilskudfoderet og undgå mavesår

Der er en del besætninger, der i år på grund af dårlig høst og kornmangel køber pelleterede kornbaserede tilskudsblandinger for at få eget korn til at slå til længere.

Da der så bruges en mindre del eget korn end ved et traditionel tilskudsfoder, betyder formalingsgraden af kornet i denne tilskudsblanding meget for fordelingen af partikelstørrelsen i den endelige foderblanding, som grisene får.

Det er derfor vigtigt, at kende partikelstørrelsen i tilskudsfoder for at kunne afstemme formalingsgrad af kornet

Læse mere

Lille fejl koster besætning 2,5 gris pr. årsso - tjek sædskabstemperatur løbende

I en besætning blev der pludselig fra den ene uge til den anden observeret små kuld. Både totalfødte og levendefødte var faldet.

Vi lavede analyser i Agrosoft, og det viste sig, at levendefødte var faldet med cirka 2,7 grise pr. kuld i gennemsnit fra løbeuge 38.​

Læse mere

Højt ydende søer kræver sunde søer!

Temperaturmåling efter faring er godt redskab til at undersøge, om soen har farefeber. Nedenstående eksempel viser, at det ikke er ligegyldigt hvornår der måles temperatur, så det anbefales, at den enkelte besætning laver sit eget system for, hvornår der måles temperatur efter faring.

Læse mere

Navlebrok

Navlebrok: Behandling med antibiotika på både dag et og dag fire betød ingen forskel i forekomsten af navlebrok. Heller ikke hyppigheden af ledbetændelse, klovbyld eller diarré var påvirket af, om grisene blev behandlet både dag et og dag fi re eller kun dag fire.

Læs mere

​​

VACCINER - en uvurderlig hjælp i svineproduktionen.

Vacciner udgør en uundværlig beskyttelse i moderne svineproduktion, og der bruges anseelige summer derpå. Men der er mange faldgruber i processen fra vaccinen kommer ind i besætningen, til man kan se den ønskede effekt på grisene. Netop sidstnævnte er en udfordring, for det kan i nogle tilfælde tage noget tid at opdage, at beskyttelsen ikke længere er optimal. Desuden går der dyrebar tid fra problemet er opdaget, til at man atter har fuld effekt af vaccinerne.

Læs mere

Penge i at beholde søerne lidt længere i besætningen

Et dyrlægespeciale har for nyligt undersøgt sammenhænge mellem udsatte søer, som kommer fra besætninger med høje og lave faringsprocenter. Risikosøerne kom fra besætninger med faringsprocent under 85, mens kontrolsøerne kom fra besætninger med faringsprocent over 90.

I undersøgelsen fandt vi, at risikosøerne blev udsat efter 3,6 kuld, hvor kontrolsøerne blev udsat efter 4,4 kuld. Forskellen kunne desuden ses i den procentvise andel af søer, som blev udsat inden 3. kuld. Af risikosøerne blev 40 procent af søerne udsat inden tredje kuld, hvor kun 19 procent af kontrolsøerne blev udsat inden tredje kuld. Undersøgelsen viste altså, at besætninger med lave faringsprocenter udsætter søerne for tidligt.

Læs mere

Aktiveret Silicium - effekt på diarré hos klimagrise?

En besætning med 700 søer har afprøvet Hemexcide i foderblanding 2 til grise 9-15 kg i klimastalden de sidste 5 måneder. Årsagen til at besætningen startede med Hemexcide var store problemer med diarre og høj dødelighed i klimastalden gennem lang tid – trods mange tiltag i besætningen med vaccinationer, medicinering, optimering af rutiner. Vi blev opmærksomme på at silicium måske kunne have en effekt på de uspecifikke diarreer og valgte at prøve produktet Hemexcide i foderet til klimagrisene.

Læs mere

​​

Pattegriseliv

Pattegriseliv projekt 1 blev afsluttet på et stormøde i december. Projektet blev startet i marts 2014, og gennem 3 forskellige modeller blev det forsøgt at få så mange pattegrise som muligt til at overleve. I de 3 modeller har fokus ligget på management, ledelse, eller tilknytning af en mentor til besætningen.

Undervejs blev der uddelt gule trøjer til besætninger med den laveste totaldødelighed og på det afsluttende møde blev trøjen uddelt til den besætning, der var endt på den laveste totaldødelighed.

Læs mere

Tarmbrand og Coccidiose

I november 2015 oplevede en besætning med 1200 søer en øget pattegrisedødelighed. Grisene døde pludseligt, uden sygdomstegn. Der blev foretaget obduktion af mange grise, og i flere af dem fandtes tarme, der kunne tyde på akut tarmbrand. Der blev indsendt grise til laboratoriet i Kjellerup, og ved dyrkning blev der påvist massiv mængede af Clostridium perfringens, type C (tarmbrand).

Læs mere

Vinterdepression

De sidste par år har vi i mange besætninger i vinterhalvåret oplevet problemer omkring fravænning med grise, som fejlede alt muligt, og som skabte stor frustration hos personalet i klimastalden og slutningen af pattegriseperioden. Dette gentager sig i starten af 2016.

Læs mere

Intern smittebeskyttelse

De sidste par år har vi oplevet, at der i vinterhalvåret opstår problemer omkring fravænning, som kan tilskrives virusinfektioner.

Vi har set symptomer på brysthinde-, bughinde-, hjertesæk- og hjernebetændelse.

Ved dyrkning findes tit streptokokker, pasteurella mm, men det er kun såkaldte sekundære infektioner, hvorimod det grundlæggende er en virusinfektion. Grisene bliver utrivelige i forbindelse med fravænning og der ses forhøjet dødelighed.

Læse mere

Kontroller om der er PCV-2 i klimagrise eller slagtesvin, inden der vaccineres mod PRRS

Dette var buskabet i et indlæg på kongressen for svinedyrlæger i USA.

Konklusionen kom efter et forsøg, hvor der blev lavet en afprøvning af PRRS vaccination til grise, som efterfølgende blev smittet med PRRS og PCV-2.

Læs mere

PEDV - Porcine Epidemic Diarrhea, bliver det den nye udfordring for dansk svineproduktion?

I hvert fald ramte denne sygdom USA den 17. maj 2013 og har nu bredt sig til store dele af landet. Til dato er der bekræftet udbrud i 199 besætninger – heraf er de 47 rene sofarme. PEDV blev påvist i Europa i 1971 og igen i Asien i 1982. Der har været sporadiske udbrud i Asien siden da – men først de seneste år af større omfang

Sygdommen rammer oftest grise i farestalden eller netop fravænnede grise. Dødeligheden ved introduktion af sygdommen i en usmittet besætning kan variere meget – afhængig af grisenes alder, men kan være op mod 100% ved grise under 7 dage – hvorimod grise over 7 dage har store chancer for at overleve sygdommen.

I USA rapporteres tab i størrelsesordenen 100.000 smågrise siden sygdommen startede.

Dette var buskabet i et indlæg på kongressen for svinedyrlæger i USA.

Konklusionen kom efter et forsøg, hvor der blev lavet en afprøvning af PRRS vaccination til grise, som efterfølgende blev smittet med PRRS og PCV-2.

Læse mere

Rygspækscanning og huldstyring

​Rygspækscanning bliver brugt i nogle besætninger for at sikre et ensartet huld igennem hele cyklus og dermed spare på foderomkostninger. En so, der bliver for fed inden faring, kommer dårligt i gang med at æde efter faring, taber sig og skal fedes op igen i næste drægtighed. Hver 50 kg vægttab koster ca. 200 Fes at sætte på igen. Der vil altid være et vægttab i farestalden, men hvis det kan begrænses til fx 20 kg, spares 120 Fes per cyklus, dvs. ca. 275 Fes pr. årsso.​

Læse mere

Hvordan hæves fravænningsvægten

Mere foder til soen giver sjældent mere mælk. Hvis der er underskud af foder til mælkeproduktion, hentes det fra rygspækket. Foderunderskud i farestald påvirker ikke det nuværende kuld, men påvirker kuldstørrelse i det næste kuld og foderøkonomien

Læs mere

Sokkeprøver til diagnostik af diarré

Pr. 1. januar 2013 trådte det nye veterinærforlig i kraft.

Et af de nye tiltag, der forventes at komme krav om, er udtagelse af laboratorieprøver hvis der bruges flokmedicinering. Flokmedicinering er defineret som medicinering igennem foder eller drikkevand.

                                                                                                                                                     Læs mere 

Rebprøver til påvisning af virus

- Indtil nu har især udtagning af blodprøver været en stor del af arbejdet som dyrlæge i svinebesætninger, hvis der skulle påvises sygdom. Nu har det vist sig, at et specielt bomuldsreb kan bruges til påvisning af virus og nogle bakterier i spyt fra grise, og dermed erstatte nogle af disse blodprøver.

           Læs mere 

Influenza

Influenzaproblemer ses både som de klassiske akutte influenzaudbrud, men oftere og oftere også som mere kroniske infektioner.

Læs mere

PRRS kan give mange problemer

men er ikke altid årsag til alle problemerne i en besætning. PRRS er ”kongen” af alle sygdomme i svineproduktionen verden over.

Som rådgivere er vi nok tilbøjelige til – lidt for ofte – at give PRRS skylden for diverse…

Læs mere

Ikke alle dage ender som planlagt

Artikel skrevet af fagdyrlæge Søren Christiansen til Avls Nyt januar 2008. Et job som rådgivende dyrlæge i dansk svineproduktion kan ved første øjekast godt se forudsigeligt og trivielt ud. Denne artikel er en gennemgang af ting, der i løbet af…

Læs mere

Vaccination mod Ap2

Artikel skrevet af fagdyrlæge Søren Christiansen til Hyologisk, januar 2008 Ny vaccine mod Ap2 må bruges i opformeringsbesætninger Mange besætninger har store problemer med ondartet lungesyge forårsaget af en eller flere af de forskellige Ap-typer. Den ondartede lungesyge kommer til…

Læs mere

Mavesår i slagtesvinebesætninger

Artikel i Hyologisk september 2007. Af fagdyrlæge Søren Christiansen. Mavesår har været et stort problem i løbet af vinteren 2006/2007. Artiklen vil gennemgå 4 udbrud af mavesår og klarlægge mulige årsagssammenhænge Mavesår – praktiske erfaringer i slagtesvinebesætninger Case 1 Slagtesvinebesætning…

Læs mere

Mavesår hos slagtesvin er også et problem

Artikel i Hyologisk september 2007. Af dyrlæge Anni Arvad Andersen. Antallet af grise, der udvikler mavesår, er steget i takt med øget produktivitet i danske slagtesvinebesætninger. En udvikling, der set både fra et dyrevelfærdsmæssigt såvel fra et produktionsøkonomisk synspunkt, er uheldig…

Læs mere

Søerne omkring Skive har det godt!

Artikel sendt til Skive Folkeblad. Af fagdyrlæge Søren Christiansen og dyrlæge Anni Arvad Andersen. Efter længere tids debat om skuldersår ønsker vi i Team-Svin, at vise hvordan søerne omkring Skive har det. Billederne er taget i drægtighedsstalde rundt om i…

Læs mere

Sidste nyt

Her kan I løbende læse forskellige nyheder fra os​

Medicinhåndterings-

kursus og andre kurser, klik her

Minkkurser, klik her​

Årsmøde Mink

Se plancher fra indlæg​

Årsmøde Svin

Se plancher fra indlæg​

Driftslederkursus

For minkavlere

Videreuddannelse af avlere og driftsledere samt andre interesserede, hvor kursusbeviset samtidigt er gældende som den efteruddannelses for driftsledere, der skal gennemføres hvert 3. år.

Månedens Fidus

Smittebeskyttelse

Sidste nyt om PED og gode råd om ekstern smittebeskttelse.
Læs mere her >>

App:

Vet-Team har udviklet en App til Android for at lette udregning ved flokmedicinering.

Læs m​ere her >>

HVEM ER VI?

Vet-Team

CVR: 33370911

KONTAKT OS

FIND VEJ

​Lavhedevej 28 A

7500 Holstebro

PARTNERE

​Agrosoft

Se websiden her >>