Højt ydende søer kræver sunde søer!
Temperaturmåling efter faring er godt redskab til at undersøge, om soen har farefeber. Nedenstående eksempel viser, at det ikke er ligegyldigt hvornår der måles temperatur, så det anbefales, at den enkelte besætning laver sit eget system for, hvornår der måles temperatur efter faring.
Fremgangen i antallet af levendefødte har i de senere år betydet, at der i sobesætningerne er stor fokus på at optimere søernes ydelse. For at soen kan yde optimalt, skal hun være rask, og jo tidligere en eventuel sygdom opdages, jo tidligere kan vi behandle soen. Rettidig omhu betyder en mindre påvirkning af både so og grise, hvilket ikke er uvæsentligt.
På det Sundhedsvidenskabelige Fakultet undersøges i et ph.d. projekt, om der kan findes tidlige tegn, der tyder på farefeber, så søer kan behandles, inden de helt går i stå.
Der undersøges mange forskellige parametre på baggrund af blodprøver, spytprøver med mere. Fælles for de mange undersøgelser er, at de på nuværende tidspunkt ikke egner sig til ”hverdags diagnostik” på staldgangen. Vi kan håbe, at de på længere sigt kan ende med en hurtig test, der kan bruges til ”hverdags diagnostik”. Indtil videre anbefales det, at tage søernes temperatur 2 gange dagligt de første dage efter faring, og behandle alle søer, der har en temperatur over 39,5˚.
Vi har indsamlet data fra en besætning, der tager temperatur på alle søer efter faring, efter første fodring og dagen efter faring (efter morgen fodring).