​Vet-Teams målsætning er at give landmænd den mest optimale rådgivning om sundhed og produktionsstyring for at opnå de bedst mulige resultater.
​Kontakt os på  tlf: 70 25 74 70

Mavesår hos slagtesvin er også et problem

Artikel i Hyologisk september 2007. Af dyrlæge Anni Arvad Andersen.


Antallet af grise, der udvikler mavesår, er steget i takt med øget produktivitet i danske slagtesvinebesætninger. En udvikling, der set både fra et dyrevelfærdsmæssigt såvel fra et produktionsøkonomisk synspunkt, er uheldig.


Mavesårs placering hos grise

Mavesår er hos grise placeret i pars oesophagea ventriculi, også kaldet den hvide del af maven, omkring stedet hvor spiserøret løber ind i maven. Denne del af maven er dækket af en celletype, der ikke producerer slim til at beskytte overfladen mod maveindhold med lavt pH. Irriteres overfalden i denne region reagerer den ved at producere et tykkere overfladelag. Denne reaktion er i første omgang et godt forsvar, men på længere sigt tillades maveindhold med lavt pH at få kontakt med det underliggende væv, og der udvikles et sår.


Svært at stille diagnosen på levende dyr

Diagnosen mavesår kan være svær at stille i stalden, da grisene kan have mavesår uden at vise kliniske tegn. Sygdomsforløbet kan variere mellem tre typer;

  1. Pludselige døde grise, der dør uden umiddelbar årsag. Ved obduktion findes friskt blod i mavesækken – grisen er forblødt.
  2. Blege grise med nedsat aktivitet og øget vejrtrækningsfrekvens, gruppen af grise, der ofte fører til fejldiagnosen lungeproblemer. Her viser obduktionen blodmangel og kaffegrumslignende indhold i mavesækken. Blodmangel som følge af blødning til maven fører til, at der ikke føres ilt nok rundt i kroppen. Grisen trækker vejret hurtigt i et forsøg på at kompensere for blodmangelen.
  3. Kronisk syge grise, der afmagres, er blege og har manglende ædelyst.

Fælles for alle tre typer af grise er, at diagnosen kan stilles med stor sikkerhed ved obduktion.

Stibunden er måske den vigtigste faktor

En engelsk undersøgelse lavet på baggrund af slagtesvin peger på, at typen af stibund er den faktor, der har størst betydning på udviklingen af mavesår (Amory et al., 2006). Grise opstaldet på fuldspalter har ifølge undersøgelsen flere mavesår end grise opstaldet på fast gulv, der igen har flere mavesår end grise på dybstrøelse. Forskellen begrundes med øget stressniveau på grund af manglende stimulering.


Formalingsgraden af foderet er vigtig

En fin formalingsgrad af foderet betyder et stort overfladeareal pr. kilo foder og dermed større tilgængelighed for fordøjelsesenzymer. En god tilgængelighed for fordøjelsesenzymer fører til god foderudnyttelse. Af hensyn til produktionsøkonomien ønskes foderet derfor så fint formalet som muligt. Er foderet fintformalet er det ikke muligt at opretholde en lagdeling i mavesækken og maveindhold med lavt pH kommer i kontakt med den hvide del af mavesækken.


Det er den finest formalede del af foderet, der giver problemer uanset mængden eller partikelstørrelsen på resterende del. Partikelstørrelsen i bygbaserede foderblandinger bør ligge mellem 700 og 1100 micrometer – i dette interval er det muligt at have god foderudnyttelse og minimere udviklingen af mavesår (Morel, 2005). Mange har forsøgt at tilsætte valset byg eller havre i forsøget på at tilføre et fint formalet foder struktur. Et sådant tiltag har ingen effekt, hvis der ikke samtidig gøres noget ved den fineste del af foderet.


Ingen lette veje

Der findes ingen lette veje ud af mavesårs problemer. Partikelstørrelsen i foderet skal være optimal. K-vitamin har en rolle i kaskaden, der får blod til at størkne. De mest kendte årsager til K-vitaminmangel er indtagelse af rottegift eller medfødte blødersygdomme. Flere har forsøgt at tilsætte K-vitamin til foderet – medmindre der er tilsat rottegift til foderet, har K-vitamin ingen effekt. Stil krav til foderleverandøren, så der ikke findes for fine partikler i foderet (partikler under 700 micrometer). Kravene til partikelstørrelse gælder uanset om der fodres med melfoder eller pelleteret foder.


Flere mavesår om vinteren

Forekomsten af mavesår stiger i vinterhalvåret (Guillermo et al., 2006). Der er påvist en sammenhæng mellem udviklingen af mavesår og forskellige sygdomme som for eksempel PRRS og PMWS. Denne sammenhæng kunne forklare, at flere grise får mavesår i vinterhalvåret, hvor der er problemer som følge af PRRS.


At syge grise lettere får mavesår skyldes, at manglende ædelyst under sygdom fører til en tom mavesæk. I en tom mavesæk udsættes den hvide del af mavesækken for maveindhold med lavt pH og mavesår kan udvikles. For få ædepladser, problemer med foderanlæg eller lang transport kan også føre til, at grisen faster og dermed har risiko for at udvikle mavesår.


Hvad skal der gøres?

Er der mistanke om mavesår i en besætning, skal man bede sin dyrlæge obducere grisene, så diagnosen kan bekræftes. Når diagnosen er klar, skal der holdes et møde med både dyrlægen og foderkonsulent, så der i fællesskab kan blive lagt en strategi, så problemet løses.


Amory, J. R.; Mackenzie, A. M.; Pearce, G. P. (2006): Factors in the housing environment of finisher pigs associated with the development of gastric ulcers. The Veterinary Record 158, 260-264.


Guillermo, R.; Gòmez, S.; Ballesta, M.; Munos, A. (2006): Esophagogastric ulcer in finisher pigs from twelvw large multi-site herds in southeastern Spain, 1995-2000: Descriptive epidemiology. Jouranl of Swine Health and Production vol. 14 (1). 18-24.


Morel, P. C. H. (2005): Manipulating pig production X. Proceedings of the Tenth Biennial Conference of the Australian Pig Science Association (ASPA), held in Christchurch, New Zealand, 27th to 30th November, 2005.

Normal mave​

Pludselig død gris med blødende mavesår. Bemærk fordøjet sort blod i tarmene. Mavesækken taget ud.​

Kronisk mavesår​

Sidste nyt

Her kan I løbende læse forskellige nyheder fra os​

Årsmøde Svin

Med mulighed for at blive vaccineret for Influenza

"Vægtvogterne"

Aflivningskursus​

Efteruddannelse for avlere og driftsledere mink

Årsmøde mink 2018

Plancher bliver løbende lagt op, klik her

Årsmøde Svin 2017

Plancher fra de fleste indlæg kan nu ses, klik her.

Driftslederkursus

For minkavlere

Videreuddannelse af avlere og driftsledere samt andre interesserede, hvor kursusbeviset samtidigt er gældende som den efteruddannelses for driftsledere, der skal gennemføres hvert 3. år.

Månedens Fidus

Smittebeskyttelse

Sidste nyt om PED og gode råd om ekstern smittebeskttelse.
Læs mere her >>

App:

Vet-Team har udviklet en App til Android for at lette udregning ved flokmedicinering.

Læs m​ere her >>

HVEM ER VI?

Vet-Team

CVR: 33370911

KONTAKT OS

FIND VEJ

​Lavhedevej 28 A

7500 Holstebro

PARTNERE

​Agrosoft

Se websiden her >>