​Vet-Teams målsætning er at give landmænd den mest optimale rådgivning om sundhed og produktionsstyring for at opnå de bedst mulige resultater.
​Kontakt os på  tlf: 70 25 74 70

PRRS kan give mange problemer

- men er ikke altid årsag til alle problemerne i en besætning.


PRRS er ”kongen” af alle sygdomme i svineproduktionen verden over. Som rådgivere er vi nok tilbøjelige til – lidt for ofte – at give PRRS skylden for diverse besætningsproblemer. Verden er selvfølgeligt langt mere nuanceret.


Artikel skrevet af dyrlæge Anni Arvad Andersen og svinefagdyrlæge Søren Christiansen til Dansk Avls Nyt, November 2008

Foder

I en sobesætning med 360 søer og salg af 30 kgs grise var der i starten af 2007 store problemer i både fare- og klimastald. Der fodres med hjemmeblandet foder, vådfoder til søerne og tørfoder til klimagrise henholdsvis 10-20 kg, og 20-30 kg. Der indkøbes en fravænningsblanding til de første 14 dage efter fravænning.


Farestalden:

I farestalden ville søerne ikke æde, der var mere end to dødfødte per kuld og søernes mælkeproduktion var ikke tilstrækkelig. Pattegrisedødeligheden var for høj og der blev fravænnet for få grise pr. so.


Besætningen har længe været smittet med PRRS EU og blev i slutningen af 2005 smittet med PRRS Vac. Da besætningen selv producerer polte, havde vi i første omgang mistanke om, at det var PRRS negative gylte, der havde startet problemerne i farestalden. Der var i besætningen ingen mulighed for at sætte poltene i karantæne, og vaccination med levende PRRS vaccine blev derfor udelukket.


I juni 2007 blev der taget statusblodprøver i besætningen. Svarene viste, at enkelte klimagrise og polte havde en høj titer svarende til, at de var nysmittede med PRRS EU. Vi var derfor overbeviste om, at PRRS EU var årsag til alle problemerne.


Klimastalden:

I klimastalden opstod der cirka 3 uger efter fravænning halebid. Selv ganske små ændringer i fodertildelingen gav udslag i udbrud af halebid. Grisene var generelt meget aktive og aggressive – de ville bide i alt og alle.
I et forsøg på at stoppe halebiddene i klimastaldene valgte vi at tildele mineraler på det faste gulv 3 gange dagligt. Det havde god effekt, hvilket fik os til at rette henvendelse til en svineavlskonsulent, der kiggede foderoptimeringerne grundigt igennem. Han havde ingen ændringer til optimeringerne.


Næste skridt var at undersøge, om der skete blandingsfejl. Der blev derfor udtaget foderprøver af smågriseblandingerne, der blev indsendt til analyse. Den indkøbte fravænningsblanding havde ganske små og ubetydelige afvigelser i forhold til indlægssedlen. Værre så det ud med de hjemmeblandede blandinger. Se figur 1 og 2
De store afvigelser gjorde, at blandingsanlægget blev gået grundigt igennem. Der blev ikke fundet fejl på blandingsanlægget. Mistanken blev derfor rettet mod mineralblandingen.


Problemet løst

Søerne

De store afvigelser i foderblandingerne til klimagrisene gav mistanke om afvigelser i mineralblandingen til søerne. I oktober 2007 valgte besætningsejeren derfor som et forsøg at skifte leverandør af mineraler. I første omgang kun til diegivningsblandingen. 14 dage efter denne ændring, var farestalden som forvandlet. Søernes foderoptagelse steg og mælkeproduktionen steg, hvilket resulterede i bedre produktionsresultater. Dødeligheden før fravænning faldt med 25 % og antallet af dødfødte per kuld faldt med 19 % hvilket gav en stigning i fravænnede grise per kuld på 6 % i første kvartal og en stigning på 12,4 % i andet kvartal efter ændringen af mineralblanding.


Da der ikke er blevet foretaget analyse af diegivningsblandingen, kender vi ikke afvigelserne i denne mineralblanding, men meget tyder på, at også søerne her har været underforsynede.


Klimagrisene
I starten af november blev mineralblandingen til klimagrisene skiftet. Igen en stor ændring – halebiddene forsvandt, og grisene var generelt roligere. En mulig årsag til de mange halebid er afvigelsen på mere end 40 % i salt (NaCl) tilsætningen.
Samtidig vil afvigelsen på cirka 17 % i fosfor kunne betyde dårligere tilvækst og foderudnyttelse samt øge risikoen for halebid.


Konklusion:
Det kan være en rigtig god idé at lave analyser af de forskellige foderblandinger. Det er åbenbart ikke altid, at et produkt indeholder det, der loves på indlægssedlen.
PRRS kan give mange problemer, men er ikke altid årsag til alle problemerne i en besætning.


Klik på figurerne for at se tabellerne

Figur 1​

Figur 2​

TJEKLISTE

Infektioner giver løbende problemer i svinebesætningerne, men infektioner er ofte et symptom, selve årsagen til problemerne skal findes et andet sted.
Dårlige siloer – er det muligt at kigge ind i siloen?
Dårlige råvarer – kan du stole på indlægssedlen? Åbenbart ikke.
Foderhygiejne – hvornår er siloerne sidst gjort rene?
Vådfodertanken/fedttanken/valletanken/luminotanken/tørfodersiloer kører kontinuerligt uden rengøring.


Hvor mange kommer rene, gode foderemner i en møgbeskidt silo, der ikke er rengjort i årevis?

  • Hvilken betydning har det?
  • Er der noget, du skal have tjekket i dit anlæg?

Tilbage

Sidste nyt

Her kan I løbende læse forskellige nyheder fra os​

Årsmøde mink 2018

Plancher bliver løbende lagt op, klik her

Årsmøde Svin 2017

Plancher fra de fleste indlæg kan nu ses, klik her.

Driftslederkursus

For minkavlere

Videreuddannelse af avlere og driftsledere samt andre interesserede, hvor kursusbeviset samtidigt er gældende som den efteruddannelses for driftsledere, der skal gennemføres hvert 3. år.

Månedens Fidus

Smittebeskyttelse

Sidste nyt om PED og gode råd om ekstern smittebeskttelse.
Læs mere her >>

App:

Vet-Team har udviklet en App til Android for at lette udregning ved flokmedicinering.

Læs m​ere her >>

HVEM ER VI?

Vet-Team

CVR: 33370911

KONTAKT OS

FIND VEJ

​Lavhedevej 28 A

7500 Holstebro

PARTNERE

​Agrosoft

Se websiden her >>