Kontroller om der er PCV-2 i klimagrise eller slagtesvin, inden der vaccineres mod PRRS

Dette var buskabet i et indlæg på kongressen for svinedyrlæger i USA.

Konklusionen kom efter et forsøg, hvor der blev lavet en afprøvning af PRRS vaccination til grise, som efterfølgende blev smittet med PRRS og PCV-2.

​

Forsøgsdesign

Grisene blev inddelt i to grupper ved fravænning. Halvdelen af grisene blev vaccineret mod PRRS med en levende vaccine, halvdelen blev ikke vaccineret. Fire uger efter vaccination blev grisene smittet med PRRS og PCV-2. Herefter blev grisene fulgt ved blodprøver og vejninger. Behandlinger og dødeligheden blev registreret.

Mellem 8 og 17 dage efter smitte med PRRS og PCV-2 kunne der ses symptomer på PRRS infektion. Disse symptomer var (ikke overraskende) værst i gruppen, som ikke var vaccineret mod PRRS, og antallet af PRRS viruspartikler i blodet var også højere i denne gruppe.

Mellem 22 og 35 dage efter smitte med PRRS og PCV-2 kunne der ses symptomer på PCV-2 infektion. Diagnosen blev bekræftet ved laboratoriediagnostik. Symptomerne var denne gang mest udpræget i gruppen, der var vaccineret mod PRRS ved starten af forsøget. Disse grise havde også flere PCV-2 viruspartikler i blodet end grise, der ikke var vaccineret mod PRRS.

Skematisk ser forsøget sådan ud:​​

Total set var dødeligheden højere og tilvæksten lavere for grise vaccineret mod PRRS end for uvaccinerede grise.

​

Resultater i en dansk besætning

De samme resultater kunne ses i en slagtesvinebesætning i Danmark, hvor grisene kommer fra en sobesætning, som er smittet med dansk PRRS.

Som det kan ses i figur 1, steg dødeligheden, når grisene blev vaccineret mod PRRS ved fravænning.

Først da der også blev vaccineret mod PCV-2 og Mycoplasma, faldt dødeligheden. Laveste dødelighed blev opnået, da grisene blev vaccineret mod både PCV-2, Mycoplasma og PRRS.​

​

​Diagnostik

Hvis man vil vide, om der kan blive problemer med PCV-2 i en besætning, kan besætningen undersøges for PCV-2 ved blodprøver. En metode er at udtage 25 blodprøver fordelt over 5 aldersgrupper, og sende blodprøverne til DTU i København. Blodprøverne pooles på laboratortiet, så hver aldersgruppe bliver til én prøve, så der i alt undersøges 5 prøver. Svaret viser, om der er smitte med PCV-2, og om smitten er lavgradig, moderat eller massiv.
Det er også muligt, at undersøge besætningen med ”reb-test”, hvor det er spyt, som undersøges for PCV-2.

​

Kontrol af vaccination

Hvis der allerede vaccineres for PCV-2, og der ønskes et fingerpeg om, vaccinen virker efter hensigten, kan der undersøges for både virus og antistoffer i blodprøver på et laboratorie i Tyskland. Prøverne undersøges for 2 slags antistoffer, IgG og IgM. Hvis der påvises virus, og vaccinen har virket, påvises stort set kun IgG antistoffer. Hvis vaccinen ikke har virket, bliver immunsvaret anderledes, og det ser ud som om, grisen møder PCV-2 virus for første gang. Derfor reagerer grisen på en anden måde, og der påvises IgM antistoffer.
Det er også muligt, at undersøge for PCV-2 virus i vaccinerede grise. Ved et tilstrækkeligt svar på vaccinationen, må der kun påvises lavgradig forekomst af PCV-2 og ikke moderat eller massiv smitte med PCV-2.

​

Konklusion

I forbindelse med en PRRS sanering kan det være en løsning, at vaccinere grisene mod PRRS ved fravænning. Inden denne vaccination startes, skal det først undersøges, om der også cirkulerer PCV-2 i besætningen. I så fald skal der også vaccineres mod PCV-2.