Tarmbrand eller cocciodiose – spørgsmålet om hønen og ægget
Husk at ryste flasken ved forebyggelse af coccidiose
I november 2015 oplevede en besætning med 1200 søer en øget pattegrisedødelighed. Grisene døde pludseligt, uden sygdomstegn. Der blev foretaget obduktion af mange grise, og i flere af dem fandtes tarme, der kunne tyde på akut tarmbrand. Der blev indsendt grise til laboratoriet i Kjellerup, og ved dyrkning blev der påvist massiv mængede af Clostridium perfringens, type C (tarmbrand).
Besætningens vaccinationsrutiner blev gennemgået, jeg var (uanmeldt) med til en vaccinationsrunde, og køleskabet blev tjekket, uden at der blev fundet fejl. Sprøjterne var rene, kanylelængden var den rigtige, og vaccinationssted på søerne var i orden.
Samtidig blev der sat fokus på hygiejne i stierne, koncentrationen af desinfektionsmiddel blev sat op for at have en større effekt på clostridier, da de laver sporer, der er meget modstandsdygtige overfor desinfektion.
Pattegrisedødeligheden var ikke så massiv, som det nogle gange kan ses ved en klassisk tarmbrand, men blev ved med at være for høj. Mange af de grise der døde, var mellem 10 og 14 dage gamle, og det kunne derfor tyde på, at det ikke var tarmbrand alene, som var problemet..
I december 2015 blev der igen indsendt grise til Kjellerup. I 5 af de 6 indsendte grise blev der atter påvist massiv mængde Clostridium type C. I 3 af grisene blev der samtidig påvist massiv udskillelse af coccidier.