Disse bakterier kan også findes i sunde grise, så vi mener, at fundene er udtryk for, at grisenes immunsystem er svækket. Årsagen til et svækket immunsystem hos så unge grise er utilstrækkelig tilførsel af råmælk fra soen. Opstår der problemer med pattegrisediarré mener vi derfor, at fokus skal lægges på søerne:
- PRRS status evt. nye blodprøver
- Tjek vaccinationsprocedure og opbevaring af vacciner
- Tjek foderet, optimering, kvalitet
- Tjek vandforsyningen
- Evt. behandling af søerne
Erfaringer viser, at effekten af at flytte syge grise til en amme-/opsamlingsso er dårlig. Er der problemer, er det vigtigt, at der flyttes så få grise i farestalden som muligt. Alle flytninger af grise efter første levedøgn (kuldudjævning) skal ske til:
- Opsamlingsso (der skal være en slagteso)
- Klimastald
- Den grønne container.