Studietur Tyskland og Holland
Erfaringer fra studietur til Tyskland og Holland
Lovgivning
Da Tyskland og Holland er EU lande, er lovgivningen omkring opstaldning, medicinregistrering, rode- og beskæftigelsesmaterialer som i Danmark. Der er dog den store forskel, at det meget sjældent bliver kontrolleret, om besætningerne lever op til kravene, og at overtrædelse af reglerne medfører en påtale – ikke som i Danmark bøder og fradrag i hektarstøtten.
Dyrlæger
I Tyskland må besætningsdyrlægen kun udlevere medicin til 7 dages behandling, hvilket i praksis betyder, at dyrlægen besøger besætningen hver uge. Cirka hver andet besøg er et medicinleveringsbesøg, så grisene tilses hver 14. dag.
Tyske dyrlæger sælger medicinen fra eget apotek – cirka halvdelen af deres indtjening er fra medicinsalg, resten er fra rådgivningshonorar.
Fordeling af svineproduktionen i Tyskland
Fremtid
Soantallet er faldende i Tyskland, tyskerne forventer at importen af 30 kgs grise vil stige fremover. Hollænderne håber at få del i denne stigning. I konkurrencen om at få lov at levere grise til tyskland er den gode danske genetik og vores klare sundhedsdeklarationer store fordele.
Det forventes at størstedelen af de små sobesætninger i Tyskland lukker i forbindelse med lovkrav om løsgående søer fra 2013.
Et af de største slagterier i Tyskland (Tönnies Fleisch) har åbnet for levering af hangrise. Det er således frivilligt om leverandørerne vil levere hangrise. Hangrisene afregnes efter gennemsnitlig galtgrise pris.